lørdag den 1. september 2012

Dåbskage til Tines Magnus

Min kusine ville gerne have en kage og en masse cupcakes til hendes søns barnedåb. Her fik jeg rigtig lov til at være kreativ med pynten.

Jeg lavede den sædvanlige slags lagkage (se her). Derudover lavede jeg to slags cupcakes. Den første slags var banancupcakes med chokoladesmørcreme. Den anden slags var chokoladecupcakes med jordbærsmørcreme, som blev farvet blå, da det var temafarven for kagerne.

Selve kagebordet - som jeg er utrolig tilfreds med

Kagen tæt på

Cupcakes tæt på
Jeg brugte et stempel til at skrive navnet i hjerterne, hvor der står Magnus

Kagen indeni

Elefanten tæt på

Converse tæt på
Jeg har fulgt en how-to fra momses-univers


Opskrifterne er fra "Den Store Julebagebog" fra Amo
 
Chokoladecupcakes
ca 16 stk

200g mel
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
0,25 tsk salt
120g smør
250g sukker
2 æg
1,5 dl mælk
50g kakao

Pisk sukker, æg og smør hvidt og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt melblandingen til smørblandingen skiftevis med mælken. Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse. Fordel dejen i cupcakeformene. Formen skal fyldes op til lidt over midten.

Bag i ca. 25-30 min midt i en 175 graders forvarmet ovn (varmluft 155 grader)

Jordbærsmørcreme
4,5 dl flormelis
90g blødt smør
1,5 tsk vaniljesukker
ca 0,75 dl lun mælk

Kom det hele i en skål og pisk til en luftig creme.

Hvis du vil have en frosting, der er stiv, skal du tilsætte lidt mælk af gangen, og ikke nødvendigvis det hele.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar