torsdag den 2. februar 2012

Opskrift på min standardlagkage

Opskrifterne er fra frkcupcake's kageblog. ELSKER den blog!

Chokoladekage bunde
6 æg
300g rørsukker

200g hvedemel
170g kakao
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukke

1 dl stærk kaffe
250g smeltet smør

Æg og rørsukker piskes til sukkeret er opløst - ca. 5 min. Hvedemel, kakao, bagepulver og vaniljesukker sigtes sammen i en skål for sig. De sigtede ingredienser, kaffe og smør røres i æggeblandingen.

Bages i ca. 25 minutter ved 200 grader. Passer til en alm. springform. Jeg plejer at kunne dele den i 3 bunde.

Tobleronemousse
150g toblerone
2,5 dl fløde

Toblerone smeltes og afkøles. Fløden pisken til flødeskum. Vend tobleronen i flødeskummet. Sættes i køleskabet i et par timer før den lægges sammen med bundene.
Passer til 1 lag i en lagkage.

Jordbærmousse
150g jordbær, frosne eller friske
1 tsk vaniljesukker
1 spsk flormelis
2 blade husblas
2,5 dl fløde

Jordbær, vaniljesukker og flormelis koges hurtigt op i en gryde. Husblas lægges i blød i 5 min i koldt vand. Gryden tages af varmen og husblasen røres i. Piskefløden piskes til skum. 1/3 vendes i gryden, så blandingen køles af. Bagefter vendes resten af fløden i gryden.

Moussen sættes i køleskabet i et par timer, før den ligges sammen med kagen. Den passer med 1 lag i en lagkage.

Man kan sagtens bruge en anden slags bær i stedet for jordbær.

Chokoladesmørcreme
(0,5 portion til 12 cupcakes)
9 dl flormelis (ca. 500g)
2,5 dl kakao (ca. 100g)
180g blødt smør
1,25 dl lun mælk
3 tsk vaniljesukker

Det hele kommes i en skål og piskes til en luftig masse. Denne portion passer fint til at smøre en lagkage op på 25 cm diameter.

Fondant
20 stk store marshmallows (MM)
2 spsk vand
400g flormelis (måske mere til når det skal æltes fast)
2 spsk fedtstof (jeg bruger citronolie, som giver en lidt syrlig smag)

Jeg laver fondanten over vandbad, da jeg ikke har mikrobølgeovn (se opskrift til mikroovn på frkcupcake's side)

Kom MM i en skål over vandbad og hæld olie og vand over. Dette skal blive til en smeltet, klistret masse. Rør flormelis i til det bliver fast igen. Kom farve i, hvis det ønskes. 

Jeg plejer at bruge det med det sammen, men det kan godt opbevares i en pose i en lufttæt beholder, så det ikke bliver hårdt.


12 kommentarer:

  1. Kommer kagen til at smage af kaffe? Kan man i så fald undlade det?

    SvarSlet
  2. Jeg synes ikke, at kagen smager af kaffe, og jeg kan ikke selv lide kaffe, men ELSKER kagen :)

    SvarSlet
  3. Super, tak for det hurtige svar. Jeg vil prøve at give mig i kast med at bage din standard kage. Tænkte jeg ville overtrække den med palminsmørcreme, men hvordan er det at arbejde med? Ligesom marcipan eller mere flydende?

    SvarSlet
  4. Velbekomme :)
    Palminsmørcreme er mere 'flydende' en marcipan, men jeg synes, det er sværere at arbejde med end alm smørcreme, men det er muligvis fordi jeg er mere vandt til den endnu mere 'flydende' chokoladesmørcreme, som jeg plejer at bruge. Men kast dig bare ud i det :)

    SvarSlet
  5. Troede også der skulle den chokoladesmørcreme på? Men det er måske kun hvis man kommer marcipan eller fondant på?

    SvarSlet
  6. Man bruger enten chokoladesmørcreme eller palminsmørcreme for at få en glat overflade til at overtrække fondanten over og for at lukke diverse mousser inde, så de ikke påvirker fondanten med frugtsyre.

    Du skal altså kun bruge én af smørcremene :)

    SvarSlet
  7. Hej :) du laver også kager man kan købe og i hvor god tid for, kunne man måske bestille en til et spontant babyshower ?:) Helena

    SvarSlet
  8. Hej Helena.
    Ja, jeg laver også bestillingskage. Alt efter hvilken kage og pynt det skal være, så skal jeg helst vide det en måneds tid i forvejen, så jeg kan bestille varer hjem og planlægge det lidt. Dog kan spontane arrangementer godt arrangeres, hvis det passer ind i min kalender ;)
    Hvor og hvornår havde du i tankerne? Så kan jeg jo se på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Først set dit svar nu - så kan det nok ikke nås, da det er lidt spontant og ikke har kunne finde nogen som kunne. Men skulle være til søndag ?:/

      Slet
    2. Men hvor var det, du var fra Ålborg ikke ? Og det skulle bare være en lagkage agtig en pyntet med lidt fondant overtræk og figur måske:) Helena

      Slet
    3. Har du Facebook? Så kan vi tage den der. Skriv til Anna Louise Ranum. Bor i KBH for tiden, men har en veninde, som måske kunne træde til i stedet

      Slet
    4. Har prøvet skrive på facebook nu ;) måske det falder i spam ?

      Slet